Calvados er en fællesbetegnelse for æblebrændevin produceret i Normandiet. Klimaet i dette område har i over tusinde år været perfekt til æbleproduktion, hvilket har resulteret i denne spændende drink.
En Calvados alder anføres ofte på etiketten – med udgangspunkt i følgende system:
Fine, Trois Étoiles eller Trois Pommes: Minimum to år gammel.
Vieux eller Réserve: Minimum tre år gammel.
V.O., VO, Vieille Réserce, V.S.O.P. eller VSOP: Minimum fire år gammel.
Extra, X.O., XO, Napoléon, Hors d’Age eller Age Inconnu: Minimum seks år gammel.
I følgende opskrifter anbefales det at benytte en yngre Calvados.
Calvados Opskrifter
Normannisk Kaffe Opskrift
Hvis Irish Coffee er blevet lidt for triviel er Normannisk Kaffe et interessant alternativ.
Antal: 1 person
Ingredienser
- 2 cl Calvados
- 8 cl Kaffe
- 1 tsk Brun farin
- Flødeskum
Sådan gør du
- Brun farin og kaffe blandes i glas eller krus. Rør rundt indtil den brune farin er opløst i kaffen.
- Tilføj herefter Calvados og pynt med let flydende flødeskum.
Jack Rose Opskrift
En god klassik drink fra før 2. verdenskrig. Navnet kommer fra hovedingrediensen Applejack, der er en anden betegnelse for æblebrændevin, og farven fra Grenadine.
Antal: 1 person
Ingredienser
- 6 cl Calvados
- 3 cl Lime/Appelsin Juice
- 2 cl Grenadine
- 1 stk Lime/Appelsin
- Isterninger
Sådan gør du
- Isterninger og de træ væsker rystes sammen i en shaker indtil indholdet er koldt.
- Blandingen hældes i et champagneglas uden isterninger og pyntes med skrællen fra en lime eller en appelsin.
Calvados Tonic Opskrift
I Normandiet hedder det ikke en Gin & Tonic men derimod Calvados Tonic. Fint alternativ hvis man vil forsøge med noget andet end gin.
Antal: 1 person
Ingredienser
- 4 cl Calvados
- 8 cl Tonic
- 1 stk Lime
- Isterninger
Sådan gør du
- Isterninger puttes i et highball glas.
- Calvados og Tonic tilføjes.
- Pyntes med en skive lime blandt isterningerne.